Danmarks kolonier

Lærervejledning til 5.-6. klasse

Af Lene P. Jørgensen

Sigtet med forløbet

Forløbet giver eleverne indblik i en periode af danmarkshistorien, hvor man i højere grad organiserede den handel og det samarbejde, der var med andre lande. Det var en periode i den danske og europæiske historie, hvor man rettede blikket mod lande, som man kunne tjene penge på ved at etablere kolonier. 

Forløbet giver desuden eleverne et indblik i, hvor de varer, vi i dag tager ned fra hylderne i supermarkedet, stammer fra.


Forløbets opbygning

Forløbet omhandler de europæiske landes jagt på kolonier rundt omkring i verden som en følge af de store opdagelsesrejser i 1400-tallet. I kolonierne fik europæerne adgang til et vareudbud, som de kunne handle med, og som kunne give penge i hjemlandene. 

Forløbet behandler bl.a. kulturmøderne mellem europæerne, specielt danskerne, og de oprindelige folkeslag i kolonilandene.

Afsnittet ’Grønland’ handler om den store ø og den måde, man i Danmark opfattede Grønland og den grønlandske kultur på. 

Som kilde til livet i Grønland benyttes bl.a. klip fra dokumentarfilmen ’Inuit’, som dokumenterer den oprindelige fangerkultur og deres levevilkår.  

Afsnittet ’Trankebar’
beskriver Trankebar som handelsstation og bindeled mellem Danmark og Asien. Afsnittet behandler desuden den europæiske fascination af de asiatiske luksusprodukter. 

Afsnittet ’Guldkysten’
lægger vægt på forholdet mellem koloniherrer og de koloniserede og/eller slavegjorte. Trekantshandlen behandles, og desuden får eleverne indblik i de hvide koloniherrers holdning til og behandling af slaverne, ligesom de slavegjorte også selv kommer til orde gennem en sjælden henvendelse fra en flygtet slave til Christian 8. 

Afsnittet ’Dansk Vestindien’ beskriver den slavebaserede sukkerproduktion på øerne samt frigørelsen af slaverne i 1848. Herefter beskrives øernes økonomiske problemer i slutningen af 1800-tallet frem til overdragelsen til USA i 1917. I kilderne møder eleverne de sorte vestindere både som slaver og som eksotiske indslag i koloniudstillingen i 1905. Koloniudstillingen kan som eksempel på datidens syn på 'de fremmede' bruges til at perspektivere til, hvad der i dag opfattes som fremmed og anderledes.

I gang med forløbet 
Forløbet kan indledes med en samtale i klassen om kolonier og kolonisering, herunder Danmarks rolle som kolonimagt. Man kan tale om, hvordan man dengang opfattede fremmede folkeslag, og hvorfor man dengang valgte at tage ud på farefulde rejser for at møde kulturer, der i deres levevis og tankegang var så anderledes end den europæiske livsform. 

Hvad er status? Og er der ting, man kan købe, der giver status i elevernes øjne? Spørgsmålet om, hvad man drømmer om, og hvilke varer der kan give en status, er nemme for eleverne at forholde sig til. Og de er en god indgang til at arbejde med et emne som kolonialvarer og kolonihistorie, der også involverer menneskers drømme og forhåbninger om statusvarer og økonomisk gevinst. 

Eleverne kan ligeledes spores ind på forløbet med følgende spørgsmål:
  • Hvorfor tog de europæiske lande på opdagelsesrejser?
  • Hvad fik man ud af at kolonisere lande langt væk fra Danmark?
  • Hvorfor fik de europæiske lande (der ankom som fremmede) magten i kolonilandene?
  • Hvorfor gjorde de oprindelige folk ikke modstand mod de fremmede?
Hvad var konsekvenserne for europæerne og de oprindelige folkeslag af mødet med ’de andre/de fremmede’?

Har man mulighed for at gå mere i dybden med det indledende arbejde med forløbet, kan følgende indledende øvelser inddrages:

  • Eleverne kan give eksempler på kulturmøder mellem ’os og de fremmede’ – fx den hvide mands møde med den australske urbefolkning, maorikulturen, indianerne m.fl. 
  • Der kan perspektiveres til nutidens kulturmøder for at give eleverne fornemmelsen af, at der også i dag findes møder med andre kulturer, der kan opleves som ’os og de andre’.
  • På et verdenskort kan eleverne placere de danske kolonier og undersøge, hvad man brugte kolonierne til. Ruten for trekantshandel kan indsættes.
  • Eleverne kan undersøge livet for den oprindelige befolkning i kolonilandene før og efter koloniseringen.
Lektionsplan
Her følger to bud på lektionsplaner til forløbet om Danmarks kolonier.

Lektionsplanerne er vejledende i forhold til timetal og udvælgelse. 

Det kan være nødvendigt, at eleverne arbejder med læsning eller færdiggørelse af opgaver som lektie. 

Eleverne indsamler under hele forløbet viden til et afsluttende produkt; en udstilling, der enten kan være digital eller fysisk. Der må derfor indregnes tid i slutningen af hver lektion til denne opgave.

Skriften i fed angiver kapitler

Skriften i kursiv angiver kilder m.m.

Klik her for at hente den skrivbare lektionsplan og gemme den på din egen computer.

DANMARKS KOLONIER PÅ 5 LEKTIONER

 Lektion Indhold 
1.lektion

Indledende arbejde


Introduktion af forløbet som beskrevet i lærervejledningen under punktet ”I gang med forløbet”. Med udgangspunkt i verdenskortet kan forløbet sættes i gang med en fælles drøftelse af de store opdagelsesrejser (fx 1492: Columbus, 1498:  Vasco da Gama), og hvordan opdagelsen af nye kontinenter og dermed nye varer, gav europæerne lyst til at tjene penge ved at anlægge kolonier i kontinenterne. 

Præsentation af mål og undervisningsaktiviteter.

Brug fx illustrationer på smartboard af ”Cirkelpigen”, ”Tobakspigen”, ”Vanillamanden”, ”Atamonmanden”, som oplæg til samtale i klassen om, hvilket blik man har haft på andre landes befolkning og kultur i datiden. I kan fx tale om det stereotype ved illustrationerne.
2.lektion Grønland

Indled med en samtale om elevernes forhåndsviden om forbindelsen mellem Grønland og Danmark. Inuit-/fangerkulturen sættes over for det moderniserede Grønland. Drøft, hvordan eleverne tror, Grønland ville have set ud i dag, hvis Hans Egede ikke var kommet dertil og lav refleksion over, om det er godt eller ej at modernisere oprindelige kulturer (her kan gives andre eksempler fra fx Amerika og Australien + elevernes egen viden). 

Eleverne arbejder med tekster og kilder.


Forslag til elevrettede spørgsmål:
  • Nævn forskellige lande I kender, hvis oprindelige kultur er blevet ’moderniseret’.
  • Hvordan tror I, disse lande havde set ud i dag, hvis de ikke var blevet moderniseret af vestlige lande? Havde den oprindelige befolkning mon haft det værre eller bedre end i dag, hvis de ikke var blevet moderniseret?
 3.lektion
Trankebar og Nicobarerne

Indled med en samtale om Trankebar og Nicobarerne. Stil fx spørgsmål til, hvorfor danskerne blev ved med at forsøge at bosætte sig på Nicobarerne. Hvad var deres drivkraft? 

Eleverne arbejder med tekster og kilder. 
 4.lektion
Guldkysten + Dansk Vestindien

Indled med en samtale om Danmark som slavenation, og hvordan slaverne blev frataget deres hjem og familie for at arbejde i sukkerplantagerne i Vestindien. 

Eleverne arbejder med tekster og kilder. Del evt. kilderne mellem grupper af elever, der så fremlægger deres undersøgelser af kilderne for hinanden.

Forslag til elevrettede spørgsmål:
  • Hvorfor tror I, Danmark havde brug for at være en kolonimagt i Afrika og Dansk Vestindien? Hvad fik Danmark ud af at være en kolonimagt?
  • Find ligheder og forskelle i den måde, man dengang og i dag behandlede/behandler fremmede kulturer i Danmark. Er danskerne blevet mere ’rummelige’ over for ’de fremmede’?
 5.lektion
Opsamling

Lav en opsamling på forløbet, hvor eleverne evt. fremlægger deres analyser af kilderne fra lektion 4.
Drøft i klassen, hvad I ville vise på en udstilling om kolonierne: Begrund valget af fx genstande og fortæl, hvem I mener, at udstillingen skulle rettes mod.

DANMARKS KOLONIER PÅ 9-10 LEKTIONER

Hvis afsnittet om Galathea-ekspeditionerne udelades, tager forløbet 9 lektioner.
Lektion  Indhold 
 1.lektion

Indledende arbejde

 


Introduktion af forløbet som beskrevet i lærervejledningen under punktet ”I gang med forløbet”. Med udgangspunkt i et verdenskort kan forløbet sættes i gang med en fælles drøftelse af de store opdagelsesrejser (1492 / Columbus, 1498 / Vasco da Gama), og hvordan opdagelsen af nye kontinenter og dermed nye varer, giver europæerne lyst til at tjene penge ved at anlægge kolonier i kontinenterne. 

Præsentation af mål og undervisningsaktiviteter.

Produkt introduceres: Eleverne skal i løbet af forløbet indsamle deres viden om Danmarks kolonier til at skabe en fysisk eller digital udstilling.  

Brug fx illustrationer på smartboard af ”Cirkelpigen”, ”Tobakspigen”, ”Vanillamanden”, ”Atamonmanden”, som oplæg til samtale i klassen om, hvilket blik man har haft på andre landes befolkning og kultur i datiden med fokus på det stereotype ved illustrationerne.
 2.lektion
Grønland

Indled med en samtale om elevernes forhåndsviden om forbindelsen mellem Grønland og Danmark. Inuit-/fangerkulturen sættes over for det moderniserede Grønland. Drøft, hvordan eleverne tror, Grønland ville have set ud i dag, hvis Hans Egede ikke var kommet dertil og lav refleksion over, om det er godt eller ej at modernisere oprindelige kulturer (her kan gives andre eksempler fra fx Amerika og Australien + elevernes egen viden). 

Eleverne arbejder med tekster og kilder. 


Forslag til elevrettede spørgsmål:
  • Nævn forskellige lande I kender, hvis oprindelige kultur er blevet ’moderniseret’.
  • Hvordan tror I, disse lande havde set ud i dag, hvis de ikke var blevet moderniseret af vestlige lande? Havde den oprindelige befolkning mon haft det værre eller bedre end i dag, hvis de ikke var blevet moderniseret?
 3.lektion
Rigsfællesskabets historie (DR udsendelse) 

Eleverne kan se ”Det vanskelige møde” - 1. afsnit af udsendelsesrækken ”Rigsfællesskabets historie”, der fortæller om den historiske baggrund for forholdet mellem Danmark, Grønland og Færøerne. Udsendelsen kan ses via dette link
 
Forslag til elevrettede spørgsmål:
  •  Hvad var formålet med ekspeditionen til Grønland?
  •  Kendte grønlænderne noget til Europa, inden Hans Egede ankom?
  •  Hvad ønskede Hans Egede at ændre ved grønlændernes kultur?
  •  Hvordan oprettede Danmark den første grønlandske koloni?
  •  Hvorfor var det vigtigt at lære grønlænderne at læse og skrive?
  •  Hvorfor lavede man Den Kongelige Danske Handel i 1776?
  •  Hvordan beskriver udsendelsen mødet mellem den grønlandske og den danske kultur?
  •  Hvem var Christoffer Gabel?
  •  Hvornår blev Færøerne en del af det danske rige? (1380)
  •  Hvem og hvad klagede Lucas Debel over til den danske konge?
  •  Hvad kom der ud af klagen?
  •  Hvad gjorde Poul Nolsøe for Færøerne?
  •  Hvordan beskriver udsendelsen mødet mellem den færøske og den danske kultur?
 4.lektion
Trankebar og Nicobarerne

Indled med en samtale om Trankebar og Nicobarerne. Stil fx spørgsmål til, hvorfor danskerne blev ved med at forsøge at bosætte sig på Nicobarerne. Hvad var deres drivkraft? 

Eleverne arbejder med tekster og kilder. 

Hvis I ønsker at udbygge forløbet, kan I her indflette en undersøgelse af de tre Galathea Ekspeditioner fra 1845, 1950 og 2006 ud fra følgende spørgsmål:
  • Hvad var formålet med ekspeditionen?
  • Hvad fandt man frem til ved ekspeditionen?
  • Hvilken viden tog man med tilbage til Danmark?
Eleverne kan opdeles i tre grupper, der hver undersøger en af de tre ekspeditioner, som de laver et mindre oplæg om. 
 5.lektion
Galathea ekspeditionerne 

Hver gruppe præsenterer deres oplæg om Galathea ekspeditioner. 
Spørgsmål til oplæg, perspektivering og opsamling i forhold til, hvad man i Danmark har fået ud af at lave disse ekspeditioner i forhold til mødet med andre kulturer.
 6.lektion
Guldkysten

Indled med en samtale om Danmark som slavenation, og hvordan slaverne blev en frataget deres hjem og familie for at arbejde i sukkerplantagerne i Vestindien. 

Eleverne arbejder med tekster og kilder.

Forslag til elevrettede spørgsmål:

  • Hvorfor tror I, Danmark havde brug for at være en kolonimagt i Afrika og Dansk Vestindien? Hvad fik Danmark ud af at være en kolonimagt?
  • Find ligheder og forskelle i den måde, man dengang og i dag så fremmede kulturer på.
 7.lektion
Dansk Vestindien

Indled med en samtale om Dansk Vestindien og trekantshandlen. Eleverne ser de to film om Dansk Vestindien og Trekantshandlen. Fælles drøftelse af de tilhørende spørgsmål.  

Efterfølgende arbejder eleverne med tekster og kilder.


Forslag til elevrettede spørgsmål:

  • Hvorfor tror I, Danmark havde brug for at være en kolonimagt i Afrika og Dansk Vestindien? Hvad fik Danmark ud af at være en kolonimagt?
  • Hvorfor havde man slaver i Dansk Vestindien?
  • Hvordan tror I, at det har været et eje eller være ejet af et andet menneske?
 8.-9.lektion
Eleverne arbejder med deres udstilling:
  • Hvilke elementer har de valgt til at præsentere de forskellige steder?
  • Hvem er målgruppen for udstillingen?
 10.lektion
Opsamling med produkt

Opsamling på forløb med præsentationer af elevernes udstillinger. Hvorfor har de valgt at vise de ting, som de har? Hvilken målgruppe har de for deres udstilling?

Produkt

Eleverne skal som afslutning på forløbet lave et produkt med titlen ”Min koloniudstilling”.

Udstillingen kan fx laves som en Prezi, og det er derfor vigtigt, at eleverne undervejs i deres arbejde med forløbet får indsamlet viden og oplysninger, som de kan lægge ind på deres egen Prezi. 

I kan fx bruge verdenskortet fra forløbet som baggrundsbillede i prezien, hvor eleverne så kan indsætte deres udstillingselementer. Disse elementer eller nedslag bestemmes af den enkelte elev eller gruppe: Hvad finder de mest relevant at inddrage? Afslutningsvis laves en fælles præsentation i klassen.

Udstillingen kan også laves fysisk i klassen, eleverne kan evt. arbejde sammen om at skabe dele af udstillingen, hvor en gruppe er ansvarlig for Grønland, en gruppe for Afrika osv.

Prezi
I Prezi kan du lave dynamiske præsentationer. Brug Prezi til at fremlægge et emne eller lave en samlet fremvisning af dine SkoleTube-produktioner.

Få hjælp til at komme i gang her

Thinglink

Programmet kan hjælpe jer med at lave interaktive punkter på billeder og videoer. 

Se Skoletubes guide

Forløbets tilrettelæggelse 

Forløbets afsnit er tilrettelagt tematisk og kan bruges som gruppearbejde eller som fx individuelt arbejde med indholdet, fulgt af en evt. gennemgang i klassen eller i grupper. 

Forløbet er ikke tilrettelagt kronologisk; hvert afsnit har sin egen, indre kronologi, men i klassen kan man fx samle årstal fra afsnittene og strukturere dem kronologisk. Det vil give eleverne et godt overblik over kolonitiden, hvor Danmark-Norge – og senere kun Danmark – havde aktiviteter flere forskellige steder i verden. 

I forbindelse med arbejdet med de enkelte kapitler vil det være væsentligt også at lægge vægt på de indsatte illustrationer og filmklip, som kan nuancere og understøtte elevernes tekstlæsning og forståelse af indholdet. 

Illustrationerne kan samtidig danne grundlag for fælles samtale på klassen om datidens syn på henholdsvis koloniherrer og koloniserede. Når illustrationerne diskuteres, er det vigtigt, at eleverne relaterer både billeder og film til den tid, de er udarbejdet i.

Læringsmål 

Forslag til læringsmål efter 6. klasse formuleret til eleverne står i en selvstændig målboks på forløbsforsiden. De elevhenvendte mål baserer sig på nedenstående kompetenceområder og forslag til læringsmål for forløbet. Læringsmålene er omsat til færdigheds- og vidensmål.

Forenklede Fælles mål

Forløbet: Danmarks kolonier – efter 6. klassetrin 


Kompetenceområder og –mål Færdigheds- og vidensmål 
Kronologi og sammenhæng
Eleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder

Kronologi og sammenhæng
  • Eleven kan placere historiske perioder i absolut kronologisk sammenhæng
  • Eleven har viden om historiske perioders tidsmæssige placering
  • Eleven kan redegøre for samspil mellem aspekter fra dansk og omverdens historie
  • Eleven har viden om samspil mellem aspekter fra dansk og omverdens historie

Kildearbejde
Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber til at gøre rede for fortolkninger af fortiden

Kildearbejde
  • Eleven kan formulere enkle historiske problemstillinger
  • Eleven har viden om kriterier for opstilling af enkle historiske problemstillinger

Historiebrug
Eleven kan perspektivere egne og andres historiske fortællinger i tid og rum

Historiebrug
  • Eleven kan forklare historiske fortællingers sammenhæng med fortidsfortolkninger og nutidsforståelser
  • Eleven har viden om enkle sammenhænge mellem fortidsfortolkninger og nutidsforståelser


 21st skills:
 Videnskonstruktion – hvis eleverne fx benytter deres nye viden til at konstruere en udstilling, der fortæller om kolonihistorien. Kompetent kommunikation – hvis eleverne fx overvejer, hvilken målgruppe de har for deres udstilling og tilretter denne til målgruppen.

Eksempler på færdigheds- og vidensmål omsat til læringsmål 
Kronologi og sammenhæng

  • Eleven kan placere historiske perioder i absolut kronologisk sammenhæng
  • Eleven kan tidsfæste forløbet koloni og kolonisering
  • Eleven kan forklare koloniernes betydning for sam- og eftertiden

 Eleven kan redegøre for samspil mellem aspekter fra dansk og omverdens historie
  • Eleven kan bruge kolonisering til at fortælle om sammenhængen mellem dansk og europæisk historie
  • Eleven kan fortælle om Danmarks kolonier og sætte det i sammenhæng med den europæiske historie i perioden 

Kildearbejde

  • Eleven kan formulere enkle historiske problemstillinger
  • Eleven kan udarbejde relevante spørgsmål til forløbets kilder
  • Eleven kan bruge egne formulerede spørgsmål til at analysere og tolke kilderne
Historiebrug
  • Eleven kan forklare historiske fortællingers sammenhæng med fortidsfortolkninger og nutidsforståelser
  • Eleven kan analysere fortællinger om koloni og kolonisering ud fra et fortids- og nutidsperspektiv
  • Eleven kan perspektivere beretninger om kolonierne til deres konsekvenser og nutidige forståelse

Ideer og links 


DR skole: Tema: Danmark som kolonimagt: Tag til Vestindien 
Eleverne er landet i 1777, og Danmark er et mægtigt rige med kolonier i fjerne dele af verden. Jagten på det hvide guld er et interaktivt spil, hvor eleverne skal gennemføre en rejse og undervejs løse forskellige tidstypiske udfordringer. Undervejs hører eleverne historien om starten på Danmarks kolonier.
Spillet er lavet til mellemtrinnet. Sæt 2 lektioner af til spillet.  

DR skole: Tema: Danmark som kolonimagt: Tag til Trankebar 
Eleverne er landet i 1600-tallet. Chr. d. 4. er konge, og han vil gøre Danmark til et mægtigt rige med kolonier i fjerne dele af verden. Kolonien i Trankebar er et  interaktivt spil, hvor eleverne skal gennemføre en rejse og undervejs løse forskellige tidstypiske udfordringer. Undervejs hører eleverne historien om starten på Danmarks kolonier.
Spillet er lavet til indskolingen, men kan godt bruges på i 4. kl. Sæt 2 lektioner af til spillet.

Sigurds Danmarkshistorie: Dansk Vestindien
Afsnit 22. Varighed: 12.32 min. 
Sigurd Barrett gæster kendte historiske locations og genopliver de enkelte historiske perioder. Filmen kan bruges som et sjovt og levende supplement til den øvrige historieundervisning om de danske kolonier. Filmen er gratis at downloade.


Digital billedsamling fra Dansk Vestindien fra Nationalmuseet 
Gå på opdagelse i tusindvis af nydigitaliserede billeder fra Dansk Vestindien. 

Film fra YouTube: Dansk Vestindien – historien kort 
Varighed: 4.21 min. 
Filmen er lavet af Rigsarkivet. Seniorforsker ved Rigsarkivet Erik Gøbel fortæller kort om Dansk Vestindiens historie. 

Film fra YouTube: Dansk Vestindien 
I forbindelse med Historiedysten 2016 er der lavet en kort introduktionsvideo, som giver et overblik over de Dansk Vestindiske Kolonier.