Hvad er historie?

Faget historie handler om at analysere, fortolke og forklare menneskers samfundsmæssige liv i et forandringsperspektiv. I skolefaget historie er det endvidere afgørende, at faget har en brugsværdi for eleverne.


Den indsigt, som eleverne tilegner sig om historie i og uden for skolen, må de kunne anvende til at forstå sig selv, orientere sig og tage stilling til forhold i deres samtid og til at reflektere over samfundsmuligheder og egne fremtidsmuligheder. Det er således ikke skolefagets opgave og formål, at eleverne akkumulerer kundskaber om fortiden.

Både som videnskabsfag og skolefag har historie den udfordring, at dens genstandsfelt, fortiden eller levet historie, ikke findes længere. Den har efterladt sig nogle spor i form af mindesmærker, bygninger, artefakter, infrastruktur, billeder, tekster, film, byrum, kulturlandskaber m.m.

Fortid findes i ens egen og andres erfaringer og erindring. Den har formet den adfærd og mentalitet, der kendetegner samfund og kulturer. Men fortid eller levet historie har ikke en selvstændig og sammenhængende eksistens. Man kan kun beskæftige sig med den, når den bliver sat i scene eller konstrueret som fortalte historier.


Levet og fortalt historie
Det er vigtigt, at eleverne i undervisningen gøres bevidste om og tilegner sig værktøjer til at kunne håndtere forskelle og relationer mellem levet og fortalt historie. Fra eleverne får historie i 3. klasse, må der være fokus på, at fortællinger, som eleverne møder om historie – fx formidlet af læremidler i faget, film, udstillinger osv. – er konstruktioner, og ikke rekonstruktioner eller sande afspejlinger af en forsvunden fortid.

Fagbøger, spillefilm og dokumentarfilm, der handler om noget fra fortiden, er ofte iscenesatte eller konstrueret som fortællinger, der udspiller sig over en kortere eller længere periode, dvs. med en begyndelse, en midte og en afslutning.

Det er sjældent, at fortællingen om det fortidige hændelsesforløb informerer om, efter hvilke principper og koncepter fortællingen er konstruereret, eller de metoder og procedurer (bl.a. kildekritiske analyser og tolkninger), der har været anvendt for at skabe den historiske fortælling.


Vide at – i historie
I historie kan man tale om viden som kvalifikationer og kompetencer. Historiske kvalifikationer handler om, at eleven ved noget om fortidige hændelsesforløb, dvs. kender historiske fortællinger om fortiden. Man kan også kalde den type viden for første-ordens-viden.

For at arbejde med denne kategori må eleverne bruge faglige begreber, som fokuserer på indholdet. Nogle begreber er generelle, fx ”bonde”, ”handel”, ”nation”, ”konge”, ”marked”, ”religion”, ”migration” og ”revolution”.

Eleven må forstå betydningen af disse begreber for at forstå beretningen. Samtidig må eleverne vide, at begreberne kan betegne noget forskelligt. Eksempelvis betyder ”konge” noget ganske andet i 1660’ernes Danmark og i vikingetiden for ikke at tale om i nutiden.

Andre begreber er unikke og knytter sig til bestemte emner og temaer som fx ”afladsbrev”, ”atommarch” og ”Berlinmuren”.

 

Vide hvordan – i historie
I skolefaget historie er det ikke tilstrækkeligt, at eleverne tilegner sig historiske kvalifikationer. Undervisningen må også styrke elevernes historiske kompetencer. Det er faglige discipliner, som ligger bag de historiske beretninger, dvs. principper og koncepter for, hvordan fortællinger om fortiden bliver til, organiseres og udvælges. Denne type viden kan kaldes anden-ordens-viden.

Endvidere må eleverne være fortrolige med værktøjer og fremgangsmåder – fx historiske metoder, der anvendes, når historie forstået som fortællinger om fortiden bliver til og bruges. Den type viden kan kaldes procedureviden.

Eleverne styrker deres historiske kompetencer – anden-ordens-viden og procedureviden – når de fagligt disciplineret forholder sig kritisk reflekterende til de historiske fortællinger, som de møder i fx læremidler, på museer og i medierne.

Eleverne øver sig i at reflektere historisk og styrker dermed deres historiske kompetencer, når de fagligt disciplineret skaber lødige og meningsfulde historiske fortællinger, og når de bruger dem til at orientere sig i deres samtid og tage pejling af fremtiden.

 

At tænke historisk
Den kompetenceorienterede læreplan, Forenklede Fælles Mål, som trådte i kraft i august 2015, vægter anden-ordens-viden, forståelser og begreber stærkere end i tidligere læreplaner. Undervisningen må facilitere, at eleverne både tænker og skaber historie. Det betyder, at undervisningen bl.a. må fokusere på:

  • Hvad fra fortiden er historisk betydningsfuldt? Ud fra hvilke kriterier?
  • Kronologi – forståelser af tid
  • Kontinuitet, brud og forandring. Dvs. hvad ændrer sig, og hvad forbliver (stort set) det samme?
  • Sammenhænge mellem årsag(er) og virkninger/konsekvenser
  • Hvordan bevises, dokumenteres eller sandsynliggøres historiske sammenhænge?
  • Hvordan kan vi forstå fortidens aktører, der havde andre moralbegreber, mental horisont osv., end vi har i dag? Dvs. evnen til at kunne skifte perspektiv, udvise historisk empati og kunne kontekstualisere med henblik på at forstå en given fortid på dens egne præmisser.

 

Historiske kompetencer og forenklede Fælles Mål
I Forenklede Fælles Mål er kompetencerne samlet i tre områder: ”Kronologi og sammenhæng”, ”Kildearbejde” og ”Historiebrug”. Til hvert kompetenceområde er der på hvert trin et kompetencemål, som overordnet fastlægger, hvor langt eleverne skal være nået ved afslutningen af det pågældende trin.

Hvert kompetencemål er udmøntet i 3-5 færdigheds- og vidensområder med tilhørende målpar (færdigheds- og vidensmål). De er formuleret med anden-ordens-begreber og procedurebegreber og fremstår således som kompetencer.

De tre kompetenceområder er ikke adskilte, men skal – som forløbene på portalen viser – sammentænkes. De følgende afsnit behandler hvert af kompetenceområderne.


Kronologi og sammenhæng
Kronologi er et omdrejningspunkt i historie. Men kronologi forudsætter mere end at kunne en række årstal. Det afgørende er, at eleverne kan sætte hændelser og begivenheder i relation til hinanden og bruge dem til at undersøge årsagssammenhænge og forklaringer.

I forløbene til 3.-4. klasse anvendes hovedsageligt relativ kronologi, dvs. hvordan begivenheder og personer er placeret tidsmæssigt i forhold til hinanden (fx før, samtidig og efter). I forløbene til 5.-6. klasse anvendes der flere årstal.

Færdigheds- og vidensområderne lægger op til, at eleverne kender karakteristiske træk ved historiske perioder og principper for, hvordan historie kan inddeles og organiseres. Endvidere fokuseres på samspil mellem den lille og den store historie. Endelig er historiekanon et af færdigheds- og vidensområderne.

 

Kildearbejde
Kompetenceområdet indikerer, at procedureviden har en mere central placering i skolefaget. Kildearbejde er udfoldet i sammenhængende færdigheds- og vidensområder. Således betones, at historie er et problemorienteret fag, hvor eleverne arbejder på at afklare noget, de ønsker at undersøge og finde ud af.

Der lægges også op til, at eleverne tilegner sig begreber og fremgangsmåder til at analysere forskellige kildetyper.

Færdigheds- og vidensområdet ”Sprog og skriftsprog” peger på vigtigheden af, at eleverne bliver i stand til at vælge læsestrategier, der understøtter tilegnelse af indhold og er forudsætningen for at bearbejde et indhold – og også at kunne formidle deres læringsudbytte.

 

Historiebrug
Historiebrug omhandler ikke viden om historie (første-ordens-viden), men fokuserer på anden-ordens-viden, dvs. indsigt i koncepter og principper for, hvordan historie – fortællinger om fortiden – bliver til, men også bruges med forskelligt sigte og funktion.

Færdigheds- og vidensområdet ”Historiske scenarier” indebærer, at eleven kan bruge andre erkendelses- og formidlingsformer end skriftlige – omend skriftlige kan indgå. At kunne erhverve sig viden ved hjælp af historiske scenarier forudsætter, at eleven har et vist niveau af scenariekompetence, som bl.a. forudsætter historisk empati og evnen til perspektivskifte.

”Konstruktion og historiske fortællinger” er et andet færdigheds- og vidensområde. Det dækker over alle former for beretninger om noget i fortiden.

 

Historisk bevidsthed
At styrke elevernes historiske bevidsthed er et centralt sigte med historieundervisningen og er da også fremhævet som et færdigheds- og vidensområde. Det handler om at styrke elevernes indsigt i at være historieskabte eller med andre ord, at menneskers livsvilkår, produktion og organisering af samfundene er formet af historiske udviklingsprocesser.

I sammenhæng med at være historieskabt er det også bevidstheden om at være historieskabende. Det betyder, at eleverne i samspil med viden om historie tager bestik af deres fremtidsmuligheder og derved kan være med til at forme den, og at de er historieskabende, dvs. at eleverne formulerer historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden.

 

Læringsmålstyret undervisning
Sammen med Forenklede Fælles Mål har Undervisningsministeriet anbefalet og udarbejdet vejledninger til læringsmålstyret undervisning med en didaktisk relationsmodel, der består af ”Læringsmål”, ”Undervisningsaktiviteter”, ”Tegn på læring” og ”Evaluering".



Det er op til skoleforvaltningernes og skolelederne, om læringsmålstyret undervisning skal være obligatorisk. Læreren og lærerteamet kan selvfølgelig også vælge at følge ministeriets vejledninger.

Det centrale i læringsmålstyret undervisning er, at læreren udarbejder læringsmål, der er forståelige og anvendelige for eleverne. De udarbejdes ved at omsætte færdigheds- og vidensmål (målpar) i samspil og i sammenhæng med de øvrige dimensioner i den didaktiske relationsmodel.

 

Læringsmål i historie

I nogle fag angiver færdigheds- og vidensmål i de faglige arbejdsområder stof- eller indholdsområder, dvs. hvad der er omtalt første-ordens-viden. Her vil man umiddelbart kunne omsætte færdigheds- og vidensmål til læringsmål uden at medtænke modellens øvrige dimensioner.

Færdigheds- og vidensmålene i historie er rettet mod anden-ordens-viden eller procedureviden – og altså ikke mod specifikke stofområder.

I historie må alle modellens dimensioner derfor medtænkes i omsætningen af færdigheds- og vidensmål til læringsmål. Det betyder, at læreren som minimum må have en løs og foreløbig forestilling om emne, tema og/eller problematik, som forløbet skal handle om, for at kunne omsætte færdigheds- og vidensmål til konkrete læringsmål.

 

Forenklede Fælles Mål og historie3-6.gyldendal.dk
Portalens indhold og form er valgt og organiseret i et dynamisk læremiddel, der umiddelbart kan bruges i en undervisning, der er i overensstemmelse med intentionerne i Forenklede Fælles Mål.

Grundlæggende lægger forløb, opgaver og aktivitetsforslag op til, at eleverne arbejder med og styrker deres forståelse for samspil mellem fortidsfortolkning, nutidsforståelse og fremtidsforventning.

Forløbene sigter også på, at eleverne perspektiverer tilegnet viden til egen livsverden – og omvendt: at eleverne reflekterer deres livsverden i historiefaglig sammenhæng. Derved styrkes elevernes historiske bevidsthed.