Lærer

Her finder du som lærer vejledninger til alle forløb og aktiviteter på fagportalen. Desuden finder du generel information om fagportalen og historiefaget.

historie3-6.gyldendal.dk er et dynamisk, digitalt undervisningsmiddel til 3.-6. klasse med komplette undervisningsforløb. Forløbene er udarbejdet i overensstemmelse med intentionerne i læreplanen forenklede Fælles Mål og indeholder opgaver og aktiviteter, der lægger op til, at eleverne tænker historisk og er historieskabende.

Forløb klar til brug

Forløbene indeholder baggrundstekster, kildemateriale og billedmateriale samt varierede opgaver og aktiviteter, hvoraf flere lægger op til brug af web 2.0-værktøjer.

Til alle forløb er der udarbejdet forslag til læringsmål formuleret til eleverne og selvkontrollerende evalueringsark. En lærerdel præsenterer faglige overvejelser og opbygningen af forløbet, ideer til at igangsætte forløbet, forslag til organisering af undervisningen samt forslag til læringsmål.

Til hvert forløb er der også udarbejdet et skema, der viser sammenhængen mellem kompetenceområder og færdigheds- og vidensmål med forslag til omsætning til læringsmål, der passer til det pågældende forløb.

To typer materialer

Portalen bygger overordnet på to typer af materialer: Berigede i-bøger og traditionelle digitale undervisningsforløb.

De berigede i-bøger er særligt udvalgte udgivelser fra De Store Fagbøger og De Små Fagbøger, der er gjort tilgængelige som online bladrebøger. Til hvert af bøgernes kapitler/tematikker er der knyttet en lang rækker kilder i form af tekster, billeder og filmklip samt spørgsmål til kilderne og forslag til aktiviteter.

De berigede i-bøger er valgt, så det samme emne behandles på to niveauer. Det gør det muligt at arbejde med det pågældende emne i både 3.-4. klasse og 5.-6. klasse og kan stimulere undervisningsdifferentieringen.

De traditionelle digitale forløb består af en introduktion på forløbsforsiden efterfulgt af 2-12 kapitler. Hvert kapitel behandler et delemne og består af forklarende tekster, billeder, kilder og opgaver.

Forløbenes indhold

Forløbenes længde varierer og spænder over 2-12 lektioner. De fleste forløb handler om emner eller temaer fra historien. Der er dog også forløb (kaldet aktiviteter), som styrker elevernes forudsætninger for at arbejde med kilder, deres forståelse af historiebrug osv.

Hvad er historie?

Faget historie handler om at analysere, fortolke og forklare menneskers samfundsmæssige liv i et forandringsperspektiv. I skolefaget historie er det endvidere afgørende, at faget har en brugsværdi for eleverne.

Den indsigt, som eleverne tilegner sig om historie i og uden for skolen, må de kunne anvende til at forstå sig selv, orientere sig og tage stilling til forhold i deres samtid og til at reflektere over samfundsmuligheder og egne fremtidsmuligheder. Det er således ikke skolefagets opgave og formål, at eleverne akkumulerer kundskaber om fortiden.

Både som videnskabsfag og skolefag har historie den udfordring, at dens genstandsfelt, fortiden eller levet historie, ikke findes længere. Den har efterladt sig nogle spor i form af mindesmærker, bygninger, artefakter, infrastruktur, billeder, tekster, film, byrum, kulturlandskaber m.m.

Fortid findes i ens egen og andres erfaringer og erindring. Den har formet den adfærd og mentalitet, der kendetegner samfund og kulturer. Men fortid eller levet historie har ikke en selvstændig og sammenhængende eksistens. Man kan kun beskæftige sig med den, når den bliver sat i scene eller konstrueret som fortalte historier.

Levet og fortalt historie
Det er vigtigt, at eleverne i undervisningen gøres bevidste om og tilegner sig værktøjer til at kunne håndtere forskelle og relationer mellem levet og fortalt historie. Fra eleverne får historie i 3. klasse, må der være fokus på, at fortællinger, som eleverne møder om historie – fx formidlet af læremidler i faget, film, udstillinger osv. – er konstruktioner, og ikke rekonstruktioner eller sande afspejlinger af en forsvunden fortid.

Fagbøger, spillefilm og dokumentarfilm, der handler om noget fra fortiden, er ofte iscenesatte eller konstrueret som fortællinger, der udspiller sig over en kortere eller længere periode, dvs. med en begyndelse, en midte og en afslutning.

Det er sjældent, at fortællingen om det fortidige hændelsesforløb informerer om, efter hvilke principper og koncepter fortællingen er konstruereret, eller de metoder og procedurer (bl.a. kildekritiske analyser og tolkninger), der har været anvendt for at skabe den historiske fortælling.

Vide at – i historie
I historie kan man tale om viden som kvalifikationer og kompetencer. Historiske kvalifikationer handler om, at eleven ved noget om fortidige hændelsesforløb, dvs. kender historiske fortællinger om fortiden. Man kan også kalde den type viden for første-ordens-viden.

For at arbejde med denne kategori må eleverne bruge faglige begreber, som fokuserer på indholdet. Nogle begreber er generelle, fx ”bonde”, ”handel”, ”nation”, ”konge”, ”marked”, ”religion”, ”migration” og ”revolution”.

Eleven må forstå betydningen af disse begreber for at forstå beretningen. Samtidig må eleverne vide, at begreberne kan betegne noget forskelligt. Eksempelvis betyder ”konge” noget ganske andet i 1660’ernes Danmark og i vikingetiden for ikke at tale om i nutiden.

Andre begreber er unikke og knytter sig til bestemte emner og temaer som fx ”afladsbrev”, ”atommarch” og ”Berlinmuren”.

Vide hvordan – i historie
I skolefaget historie er det ikke tilstrækkeligt, at eleverne tilegner sig historiske kvalifikationer. Undervisningen må også styrke elevernes historiske kompetencer. Det er faglige discipliner, som ligger bag de historiske beretninger, dvs. principper og koncepter for, hvordan fortællinger om fortiden bliver til, organiseres og udvælges. Denne type viden kan kaldes anden-ordens-viden.

Endvidere må eleverne være fortrolige med værktøjer og fremgangsmåder – fx historiske metoder, der anvendes, når historie forstået som fortællinger om fortiden bliver til og bruges. Den type viden kan kaldes procedureviden.

Eleverne styrker deres historiske kompetencer – anden-ordens-viden og procedureviden – når de fagligt disciplineret forholder sig kritisk reflekterende til de historiske fortællinger, som de møder i fx læremidler, på museer og i medierne.

Eleverne øver sig i at reflektere historisk og styrker dermed deres historiske kompetencer, når de fagligt disciplineret skaber lødige og meningsfulde historiske fortællinger, og når de bruger dem til at orientere sig i deres samtid og tage pejling af fremtiden.

At tænke historisk
Den kompetenceorienterede læreplan, Forenklede Fælles Mål, som trådte i kraft i august 2015, vægter anden-ordens-viden, forståelser og begreber stærkere end i tidligere læreplaner. Undervisningen må facilitere, at eleverne både tænker og skaber historie. Det betyder, at undervisningen bl.a. må fokusere på:
  • Hvad fra fortiden er historisk betydningsfuldt? Ud fra hvilke kriterier?
  • Kronologi – forståelser af tid
  • Kontinuitet, brud og forandring. Dvs. hvad ændrer sig, og hvad forbliver (stort set) det samme?
  • Sammenhænge mellem årsag(er) og virkninger/konsekvenser
  • Hvordan bevises, dokumenteres eller sandsynliggøres historiske sammenhænge?
  • Hvordan kan vi forstå fortidens aktører, der havde andre moralbegreber, mental horisont osv., end vi har i dag? Dvs. evnen til at kunne skifte perspektiv, udvise historisk empati og kunne kontekstualisere med henblik på at forstå en given fortid på dens egne præmisser.

Historiske kompetencer og forenklede Fælles Mål

I Forenklede Fælles Mål er kompetencerne samlet i tre områder: ”Kronologi og sammenhæng”, ”Kildearbejde” og ”Historiebrug”. Til hvert kompetenceområde er der på hvert trin et kompetencemål, som overordnet fastlægger, hvor langt eleverne skal være nået ved afslutningen af det pågældende trin.

Hvert kompetencemål er udmøntet i 3-5 færdigheds- og vidensområder med tilhørende målpar (færdigheds- og vidensmål). De er formuleret med anden-ordens-begreber og procedurebegreber og fremstår således som kompetencer.

De tre kompetenceområder er ikke adskilte, men skal – som forløbene på portalen viser – sammentænkes. De følgende afsnit behandler hvert af kompetenceområderne.

Kronologi og sammenhæng
Kronologi er et omdrejningspunkt i historie. Men kronologi forudsætter mere end at kunne en række årstal. Det afgørende er, at eleverne kan sætte hændelser og begivenheder i relation til hinanden og bruge dem til at undersøge årsagssammenhænge og forklaringer.

I forløbene til 3.-4. klasse anvendes hovedsageligt relativ kronologi, dvs. hvordan begivenheder og personer er placeret tidsmæssigt i forhold til hinanden (fx før, samtidig og efter). I forløbene til 5.-6. klasse anvendes der flere årstal.

Færdigheds- og vidensområderne lægger op til, at eleverne kender karakteristiske træk ved historiske perioder og principper for, hvordan historie kan inddeles og organiseres. Endvidere fokuseres på samspil mellem den lille og den store historie. Endelig er historiekanon et af færdigheds- og vidensområderne.

Kildearbejde
Kompetenceområdet indikerer, at procedureviden har en mere central placering i skolefaget. Kildearbejde er udfoldet i sammenhængende færdigheds- og vidensområder. Således betones, at historie er et problemorienteret fag, hvor eleverne arbejder på at afklare noget, de ønsker at undersøge og finde ud af.

Der lægges også op til, at eleverne tilegner sig begreber og fremgangsmåder til at analysere forskellige kildetyper.

Færdigheds- og vidensområdet ”Sprog og skriftsprog” peger på vigtigheden af, at eleverne bliver i stand til at vælge læsestrategier, der understøtter tilegnelse af indhold og er forudsætningen for at bearbejde et indhold – og også at kunne formidle deres læringsudbytte.

Historiebrug
Historiebrug omhandler ikke viden om historie (første-ordens-viden), men fokuserer på anden-ordens-viden, dvs. indsigt i koncepter og principper for, hvordan historie – fortællinger om fortiden – bliver til, men også bruges med forskelligt sigte og funktion.

Færdigheds- og vidensområdet ”Historiske scenarier” indebærer, at eleven kan bruge andre erkendelses- og formidlingsformer end skriftlige – omend skriftlige kan indgå. At kunne erhverve sig viden ved hjælp af historiske scenarier forudsætter, at eleven har et vist niveau af scenariekompetence, som bl.a. forudsætter historisk empati og evnen til perspektivskifte.

”Konstruktion og historiske fortællinger” er et andet færdigheds- og vidensområde. Det dækker over alle former for beretninger om noget i fortiden.

Historisk bevidsthed
At styrke elevernes historiske bevidsthed er et centralt sigte med historieundervisningen og er da også fremhævet som et færdigheds- og vidensområde. Det handler om at styrke elevernes indsigt i at være historieskabte eller med andre ord, at menneskers livsvilkår, produktion og organisering af samfundene er formet af historiske udviklingsprocesser.

I sammenhæng med at være historieskabt er det også bevidstheden om at være historieskabende. Det betyder, at eleverne i samspil med viden om historie tager bestik af deres fremtidsmuligheder og derved kan være med til at forme den, og at de er historieskabende, dvs. at eleverne formulerer historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden.

Læringsmålstyret undervisning
Sammen med Forenklede Fælles Mål har Undervisningsministeriet anbefalet og udarbejdet vejledninger til læringsmålstyret undervisning med en didaktisk relationsmodel, der består af ”Læringsmål”, ”Undervisningsaktiviteter”, ”Tegn på læring” og ”Evaluering".


Det er op til skoleforvaltningernes og skolelederne, om læringsmålstyret undervisning skal være obligatorisk. Læreren og lærerteamet kan selvfølgelig også vælge at følge ministeriets vejledninger.

Det centrale i læringsmålstyret undervisning er, at læreren udarbejder læringsmål, der er forståelige og anvendelige for eleverne. De udarbejdes ved at omsætte færdigheds- og vidensmål (målpar) i samspil og i sammenhæng med de øvrige dimensioner i den didaktiske relationsmodel.

Læringsmål i historie
I nogle fag angiver færdigheds- og vidensmål i de faglige arbejdsområder stof- eller indholdsområder, dvs. hvad der er omtalt første-ordens-viden. Her vil man umiddelbart kunne omsætte færdigheds- og vidensmål til læringsmål uden at medtænke modellens øvrige dimensioner.

Færdigheds- og vidensmålene i historie er rettet mod anden-ordens-viden eller procedureviden – og altså ikke mod specifikke stofområder.

I historie må alle modellens dimensioner derfor medtænkes i omsætningen af færdigheds- og vidensmål til læringsmål. Det betyder, at læreren som minimum må have en løs og foreløbig forestilling om emne, tema og/eller problematik, som forløbet skal handle om, for at kunne omsætte færdigheds- og vidensmål til konkrete læringsmål.

Forenklede Fælles Mål og historie3-6.gyldendal.dk
Portalens indhold og form er valgt og organiseret i et dynamisk læremiddel, der umiddelbart kan bruges i en undervisning, der er i overensstemmelse med intentionerne i Forenklede Fælles Mål.

Grundlæggende lægger forløb, opgaver og aktivitetsforslag op til, at eleverne arbejder med og styrker deres forståelse for samspil mellem fortidsfortolkning, nutidsforståelse og fremtidsforventning.

Forløbene sigter også på, at eleverne perspektiverer tilegnet viden til egen livsverden – og omvendt: at eleverne reflekterer deres livsverden i historiefaglig sammenhæng. Derved styrkes elevernes historiske bevidsthed.

Tekster og oplæsning

Forløbsteksterne på fagportalen historie3-6.gyldendal.dk er tilrettelagt ud fra følgende overvejelser. 

Alle tekster til fagportalen er gennemarbejdet af en læsekonsulent til et sprog, der er tilpasset målgruppen. Derfor burde de kunne læses af klassetrinnene 3.-4. og 5.-6. klasse. Er der svage læsere, skal de – som i alle andre fag – have støtte til at læse den konkrete forløbstekst, eksempelvis med forslag til brug af læsestrategier, ordforklaringer eller teknologisk læsehjælp. 

Elevernes arbejde med teksterne og forståelsen af de historiefaglige begreber kan fx støttes med principperne fra cooperativ læring, hvor eleverne læser op eller genfortæller teksten for hinanden. For der er begreber, genstande eller navne på steder og personer, der ligger langt fra elevernes hverdagssprog, men som er vigtige for at undersøge og forstå historien. 

I produktionen af tekster til historie3-6.gyldendal.dk tilstræber vi at formidle det faglige stof så enkelt og kortfattet som muligt. Teksterne er inddelt i mindre afsnit, så de er nemmere at overskue, og hvor det er meningsfyldt, har afsnittene gode, brugbare overskrifter.  

På fagportalens enkelte sider bruges faktabokse til både at underbygge det faglige indhold i brødteksten og til at forklare svære ord eller begreber eller vise eksempler på dem. 

Alle tekster på portalen kan læses op via syntetisk tale, I kan fx anvende Digitaliseringsstyrelsens program Adgang for alle.

Kort om at læse fagtekster 

Af Lene Pryds Jørgensen

Det er vigtigt at give eleverne nogle læsefaglige værktøjer, når de læser fagtekster. 

Brug også den viden og de begreber, som eleverne allerede har til at styrke deres arbejde med ny viden. Lav en brainstorm i klassen eller lad den enkelte elev formulere sin forståelse - hvad ved de allerede om emnet? I kan fx skrive jeres brainstorm ud på papir og have det hængende i klassen, mens I arbejder med forløbet.

’De fantastiske fire’ (Merete Brudholm) er gode at introducere for eleverne på 3.-4. klassetrin og bruge som fundament for læsningen gennem hele forløbet. 

Merete Brudholm: De fantastiske fire

1. Forudsig
  • Brug spor fra teksten eller illustrationerne til at forudsige, hvad der kommer til at ske.
  • Jeg tror, der er sket det og det… fordi? 
  • Jeg tror, jeg vil lære om…
2. Spørg
  • Stil spørgsmål, mens du læser. Nogle svar finder du i teksten, andre må du tænke dig til.
  • Hvem, hvad, hvornår og hvor?
  • Hvorfor, hvordan, jeg gad vide…?
3. Opklar
  • Tjek din forståelse – giver teksten mening? Find ud af betydningen af svære ord og udtryk.
  • Læs igen. Læs videre.
  • Brug ordafkodning.
  • Læs videre.
4. Opsummér
  • Hvad læste jeg? Hvad lærte jeg?
Når du læser fagtekster med eleverne på 5.-6. klassetrin, kan du fx introducere eleverne til Elisabeth Arnbaks ’Læselove’  og bruge dem som fundament for læsningen gennem hele forløbet. 

Elisabeth Arnbaks 4 ’læselove’: 

1. Aktivér din forforståelse
  • Du må først gå i gang med at læse, når du har gjort din hjerne parat til at lære noget nyt.
2. Skab et læsemål
  • Du skal vide, hvad du skal bruge teksten til, før du læser.
3. Notér ned, hvad du ikke forstår
  • Du må ikke springe ord og begreber over, som du ikke forstår.
4. Gør tekstens viden til din egen ved hjælp af notater
  • Du skal gøre tekstens viden til din egen.

Differentiering

Undervisningsdifferentiering er et princip, som tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger, potentialer, behov og interesser, for at man kan udnytte disse forskelligheder til at opnå individuelle og fælles mål.

Hvad skal der til?

Undervisningsdifferentiering handler om inklusion. Alle eleverne skal have en meningsfuld plads i skolens fællesskab, hvor fagligheden, det personlige og det sociale udvikles. 

Undervisningsdifferentiering kræver, at lærerne planlægger undervisningen ved at gøre sig professionelle overvejelser om fem forhold:
  • Indhold/Mål
  • Metoder
  • Organisering
  • Materialer
  • Tid

Disse forhold kan inkorporeres i en undervisningsplan, hvor der kan dannes et overblik over disse didaktiske overvejelser. 

Kilde: Undervisningsdifferentiering, EMU 

En differentieret og inkluderende undervisning med historie 3-6 understøttes overordnet på to måder:

  1. de aspekter, der i forvejen er indarbejdet i portalens opbygning og undervisningsforløb
  2. de tiltag, som læreren selv kan gøre med afsæt i portalen
  • Overordnet støtter portalen principperne om differentiering i kraft af sin fleksibilitet og mulighed for variation. Både i forhold til metodevalg, organisationsformer, indhold og aktiviteter vægtes en høj grad af variation.
  • I forhold til undervisningens indhold tilbyder portalen et bredt udvalg af kildetyper, hvilket giver mulighed for variation af indhold og mulighed for afprøvning af mange læsemåder og tilgodeser dermed flere elever.
  • Muligheden for både at kunne læse og lytte til alle portalens tekster (via syntetisk tale) er tænkt som et inkluderende tiltag, der understøtter alle elevers mulighed for at deltage i fællesskabet omkring tekstlæsningen.
  • Aktiviteterne i undervisningsforløbene på portalen er varierede, hvad angår metoder, redskaber og organisationsformer. Der er gruppearbejde, individuelt arbejde, makkerarbejde og fælles klassearbejde.
  • Differentieringen er også implementeret i de enkelte forløb og i forløbets enkelte aktiviteter og opgaver. I nogle forløb vil der være suppleret med både lette og svære opgaver/aktiviteter, eller der vil i lærerdelen indgå forslag til, hvordan opgaver kan tages ind eller udelades. Dette er med til at skabe fleksibilitet.
  • På opgave- og spørgsmålsplan kan differentieringen ligeledes være indtænkt i form af åbne spørgsmålsformuleringer, eller spørgsmål der relaterer sig til elevens holdninger og meninger, og ikke kun til elevens faglige formåen, således at flere elever tilbydes en aktiv position i klassefælleskabet.
  • Til alle forløb er der forslag til en række elevhenvendte læringsmål. Inden for disse mål har læreren mulighed for at opstille differentierede og individuelle mål for den enkelte elev og gerne i samarbejde med eleven selv. Hvad skal jeg have ud af dette forløb? Hvad er et realistisk læringsmål?
  • Med lærerværktøjet Planlæggerenmit | gyldendal kan læreren hurtigt få overblik over alle forløb på portalen. Her kan forløbene sammensættes til individuelle årsplaner, der tilpasses den enkelte klasse, og læreren vil samtidig få et overblik over hvilke trinmål, der er i spil i planlægningsfasen.

Bevægelse

Billede: iStockPhoto.

Bevægelse i undervisningen 

Med skolereformen i 2014 blev bevægelse en obligatorisk del af undervisningen på alle klassetrin i folkeskolen. I Folkeskolelovens § 15 står der nu kort og godt: 

Folkeskolelovens § 15 

”Undervisningstiden skal tilrettelægges, så eleverne får motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter om dagen.” 

Skolen skal altså sikre, at alle elever på alle klassetrin deltager i motion og bevægelse i et omfang svarende til gennemsnitligt 45 minutter om dagen. Bevægelsesaktiviteterne kan fx foregå i idræt, i frikvartererne, i den understøttende undervisning eller i fagene. 

På EMU’en nævnes det, at bevægelsen kan ske ved korte sekvenser af bevægelsesaktiviteter som morgenløb, boldspil el.lign., ved større og kontinuerlige aktiviteter, fx i samarbejde med idrætsforeninger mv., eller ved at bevægelse bruges pædagogisk til at arbejde med fagenes indhold. 

Det angives ikke noget sted konkret, i hvilke fag bevægelsesaktiviteterne skal foregå, eller at der nødvendigvis skal foregå bevægelse i alle fag eller sammenhænge. 

Det er oplagt at supplere undervisningen i de store boglige fag med bevægelsesaktiviteter, mens behovet ikke nødvendigvis er lige så stort i nogle af de mindre fag eller i fag, hvor man ikke i samme grad sidder stille. 

Det er hver enkelt lærer – i samarbejde med klassens øvrige lærere – der afgør, hvornår og hvordan bevægelsesaktiviteterne skal inddrages. 

Formålet med bevægelsesaktiviteterne er, at de både skal medvirke til at fremme elevernes sundhed, og at de skal understøtte motivation og læring i skolens fag. Forsøg med bevægelse i undervisningen har vist, at denne type aktiviteter kan bidrage til øget motivation og koncentration, styrke de sociale fællesskaber og skabe bedre læringsmiljøer. 

Læs evt. mere om bevægelse i undervisningen på EMU’en, hvor der både er samlet inspirationsmateriale og forskning om emnet. 

Bevægelse og fagportalen 

historie3-6.gyldendal.dk finder du foruden de mere stillesiddende og traditionelle aktiviteter/opgaver også en række aktiviteter/opgaver, hvor eleverne skal slippe stol og pc/tablet – uden at det dog involverer en voldsom forøgelse af pulsen. Derudover lægger faget op til at forlade klasselokalet og komme ud i skolens nærmiljø og fx foretage feltstudier. Eksempler:

  • Undersøg lokalhistorien
  • Lege i gamle dage
  • Statue, monument eller mindesmærke i forløbet Arbejd med kilder
  • Byvandringer, museumsbesøg, besøg på det lokale arkiv eller fx udflugter til en nærliggende kirke eller oldtidsminde er andre muligheder for at bringe bevægelse ind i historiefaget. 
Til inspiration 

EMU'en 

Filmkompagniet giver på EMU'en videoeksempler på CL-strukturer, der danner rammen om en bevægelsesorienteret undervisning. Eksemplerne tager udgangspunkt i engelskundervisningen i en 9. klasse på en almindelig dansk folkeskole, men de viste strukturer og principper er ikke fagspecifikke. De kan i princippet anvendes i al undervisning og i alle fag. 

Især aktiviteten dobbeltcirkel er god at anvende, fx når:

  • et forløb igangsættes, så elevernes forforståelse afklares
  • klassen skal brainstorme på emner inden for et tema
  • faglige begreber skal repeteres eller læres
  • et undervisningsforløb skal evalueres ("Nævn tre ting, du lærte under forløbet. Nævnt tre ting, du gerne vil vide mere om" o.lign.)
Sæt Skolen i Bevægelse 
Sæt Skolen i Bevægelse er et gratis site, der fokuserer på aktiv undervisning – nemlig undervisning i alle fag koblet med fysisk aktivitet. Sitet har eksisteret siden 2008 og er en del af programmet Sunde Børn Bevæger Skolen, som er et samarbejde mellem TrygFonden og Dansk Skoleidræt. Det overordnede mål med programmet er, at flere børn og unge skal bevæge sig mere og grundlægge sunde vaner tidligt i livet. Omdrejningspunktet på sitet er øvelser med inspiration til bevægelse i de boglige fag.

Eksempler til brug i historie:
Woop
Woop er en gratis app, udarbejdet af spejderne i Danmark i samarbejde med Nordea-fonden, app'en findes til både iPhone og Android. App'en indeholder bl.a. mulighed for at lave en jagt; et gps-løb rundt på skolens område eller udenfor, hvor eleverne bevæger sig fra post til post med deres mobil og svarer på spørgsmål. Woop-jagten kan enten udarbejdes af læreren eller som opgave af eleverne, hvor de udfordrer hinanden til et løb om fx skolens historie. Det tager ikke lang tid at forberede jagten: Den, der arrangerer jagten går turen, hvor posterne placeres og der skrives spørgsmål og svar. Det er også muligt at anvende sit Facebook-login og på den måde konkurrere med sine venner og dele highscores på sin væg. 

Skoleglæde.nu
Skoleglæde.nu består af et team af lærere og konsulenter, der siden 2000 har arbejdet med undervisning og motivation i folkeskolen ud fra ønsket om at levere ydelser, der styrker elevernes udvikling, læring og trivsel: klassefitness, aktiv undervisning og klassetræning, hvor eleverne kan prøve kræfter med karate, yoga, cirkeltræning, hip hop mv. 

Aktiv Året Rundt
Aktiv Året Rundt afholder hvert år i ugerne 39-41 aktiviteten Skolernes sundhedsuger. Aktiv Året Rundt handler om at skabe sunde vaner hos eleverne i forhold til bevægelse, mad, søvn og fællesskab. UC Syd løfter projektet, som støttes af Nordea-fonden.

21st century skills

Det 21. århundredes kompetencer er et fokusområde for mange skoler. 

Som underviser er udfordringen at designe eller planlægge undervisningen, så eleverne også får mulighed for at arbejde med at udvikle disse kompetencer. Arbejdet med disse kompetencer skal supplere og ikke erstatte arbejdet med fagets kerne. 

Du kan se oversigter over niveauerne i kompetencerne på bl.a. 21skills-siden, der er udarbejdet af CFU.  

Læringskonsulent Mette Hauch giver her en introduktion til kompetencerne og hvordan der kan arbejdes med dem i grundskolen.

De 6 kompetenceområder, der arbejdes med i 21st century skills er:


Kollaboration
”Eleverne skal være indbyrdes afhængige af hinanden. Og måske skal de bytte opgaver undervejs.”

It og læring
”…det handler om at få eleverne til at være producerende, fremfor konsumerende…”

Videnskonstruktion
”Det giver en dybere forståelse af det man har lært, når man skal give den viden videre.”

Problemløsning og innovation
”… det handler om at få noget virkeligt ind i skolen og skolen ud i virkeligheden.”

Selvevaluering
”… vi skal give eleverne mulighed for at planlægge deres eget arbejde og få aktiviteterne mere over i hænderne på eleverne.” 

Kompetent kommunikation
”Lad fx eleverne arbejde med en autentisk modtagergruppe, der også kan give feedback.”

Hvad må man?
Ophavsret

Når man arbejder med digitalt materiale, er der nogle regler for, hvad og hvor meget man må bruge - og hvordan man må bruge det. For at gøre detlet for lærere og elever at bruge digitale resurser lovligt har Styrelsen for It og Læring (STIL), Kommunernes Landsforening (KL), Digitaliseringsstyrelsen og Kulturministeriet i samarbejde lavet fire korte videoer til lærere og en til elever. Se videoerne herunder.

Produktion af læringsforløb
Fem tommelfingerregler, man kan bruge, når man producerer læringsforløb. Om filmklip, musik, billeder, kildehenvisninger og links.



Visning af digitalt materiale
Tre tommelfingerregler for, hvad der må bruges af digitale billeder og videoer i undervisningen.

Deling af læringsforløb
Se, hvad, hvor og med hvem man må dele, når man har produceret læringsforløb.


Undervisning i ophavsret

En elevhenvendt video, der kort fortæller hvordan tekster, billeder, video og musik kan bruges i elevernes opgaver.

 Videoerne og andet materiale kan også findes på www.emu.dk/tema/ophavsret

Abonnement og priser

 

Priser

700 kr. pr. år. pr. klasse på 3.-6. klassetrin.

Fagportalen sælges kun som skoleabonnementer, hvor der altid betales for alle skolens klasser på 3.-6. klassetrin.
Fx betaler en 2-sporsskole med 8 klasser 8 x 700,- = 5.600,-

Alle priser er ex. moms.

 

Kommunerabat

Der er mulighed for rabat, hvis der centralt indgås en fællesaftale for skolerne i en kommune.

For nærmere information kontakt:

Sjælland og øerne: 
Rikke Deleuran - 3375 5712 / gurd@gyldendal.dk

Fyn og sydlige Jylland: 
Rasmus Bach - 4145 2727 / gurba@gyldendal.dk

Midt- og nordlige Jylland: 
Dennis Kamuk Jensen - 4118 4514 / gudj@gyldendal.dk

 

Abonnement

Vi henviser til Gyldendals generelle abonnementsbetingelser på http://gyldendal-uddannelse.dk/kundeservice/abonnementsvilkaar.aspx

Prøveperiode

Skoler og andre institutioner kan få gratis, uforpligtende prøveperiode på portalen historie3-6.gyldendal.dk.

Prøveperioden er på 30 dage. I prøveperioden får du adgang med dit almindelige UNI-login.

Du bestiller gratis prøvelogin her.

Kontakt

historie3-6.gyldendal.dk er et dynamisk undervisningsmateriale, som vi løbende udvikler.

Vi vil gerne gøre det bedst muligt. Derfor vil vi gerne høre din mening. Hvad er godt? Hvad mangler? Hvad kan forbedres?
 
Kontakt os gerne på nedenstående mailadresser:
Kontakt forlagsredaktør Mai-Britt Tollund for spørgsmål om indhold på Mai-Britt_Tollund@gyldendal.dk

Har du spørgsmål til abonnementer, priser o. lign., så kontakt Skoleservice på information@gyldendal.dk

For teknisk support bedes du bruge vores supportformular på support.gyldendal.dk

Gratis kursus på skolen
For at få det bedst mulige ud af jeres digitale læremidler vil det være en god ide at benytte jer af vores tilbud om et gratis kursus på skolen med en af vores implementeringskonsulenter. Vi aftaler form og indhold ud fra jeres ønsker og behov. Hør nærmere hos vores konsulenter:

Sjælland og øerne: Jonatan Gissel, GUJOG@gyldendal.dk, 2681 8016
Jylland og Fyn: Christian Schulz, CHS@gyldendal.dk, 5199 9192

Kolofon

historie3-6.gyldendal.dk
Fagportalen til historie i 3.-6. klasse
ISBN 978-87-625-1141-5

COPYRIGHT © 2016 Gyldendal
www.gyldendal-uddannelse.dk

Brugen og indholdet af abonnementet på historie3-6.gyldendal.dk er underlagt almindelige danske bestemmelser om ophavsret.

Det er tilladt at kopiere eller distribuere indhold fra historie3-6.gyldendal.dk på institutioner, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node – under forudsætning af, at anvendelsen af indholdet sker på de betingelser, som følger af aftalen med Copydan Tekst & Node. Print og kopiering skal i givet fald indgå i skolens indrapportering til Copydan Tekst & Node. Kopiark eller andet materiale, hvor der tydeligt er gjort opmærksom på det, må frit kopieres.

REDAKTION: Mai-Britt Tollund.

EKSTERN FAGLIG REDAKTION: Jens Aage Poulsen.

TEKNISK TILRETTELÆGGELSE OG UDVIKLING: Gyldendal Web. 

DESIGN & VIGNETTER: Lind Graphics.

FORFATTERE/BIDRAGYDERE: Ulrik Grubb, Jens Aage Poulsen, Lene Pryds Jørgensen, Helle Hinge og Nina Sahl. Forfatterne krediteres ved deres respektive bidrag på fagportalen.

I-BØGER: Fagbøgerne er skrevet af Pauline Asingh, Inger Byrjalsen, Ole Steen Hansen og Knud Erik Larsen, og beriget med indhold forfattet af Jens Aage Poulsen.
LÆRERDEL, LÆRINGSMÅL OG EVALUERING: Jens Aage Poulsen.