Om forløbet

Af Dorthe Vatnamo Madsen & Pernille Møller Christensen


Reformationsforløbet er en rejse sammen med Peter, der rejser tilbage i tiden for at finde svar på spørgsmålet: Hvorfor er han protestant? Forløbet bygger på Peters verden-siden, hvor eleverne sammen med Peter undersøger, hvordan historisk viden bliver til og får grundlæggende viden om årsagssammenhæng. 

Ideen bag Petersverden.dk er, at eleverne skal lære, hvordan historisk viden bliver til og få grundlæggende viden om årsagssammenhæng. 
I materialet stilles nøglespørgsmålet og tekstmaterialet udvælges ud fra princippet om lidt at læse, meget at tænke. 

På sin rejse møder Peter forskellige årsager, og på hver årsagsside:

  • lærer eleven lidt om årsagen (personen/emnet)
  • møder Peter fortiden
  • arbejder eleven med historiske kilder og løser opgaver
  • bruges fantasi til at besvare ”hvad-nu-hvis-opgaven”
  • løser eleven quizzen og får et til tre årsagskort, som senere skal bruges i arbejdet med årsagskortene

Undervisningsforløbet tager 12 - 16 lektioner. 

Du finder den fulde lærervejledning til Peters Verden her.