Det gamle Egypten

Lærervejledning til 5.-6. klassetrin

Af Jens Aage Poulsen

Sigtet med forløbet

Det gamle Egypten er et eksempel på flodkulturer, der opstod flere tusinde år før vor tidsregning. Arbejdet med forløbet kan bruges som anledning til at drøfte, hvad der skaber udvikling og forandring i samfund og kulturer. Det kan man fx gøre ved at bruge tidslinjen, der giver et overblik over Det gamle Egyptens historie fra omkring 3000 f.v.t til begyndelsen af vores tidsregning - og lave en parallel tidslinje over Nordens historie med bondestenalder, bronzealder og jernalder.


Om forløbet

Tidsmæssigt handler forløbet om udvalgte nedslag i oldtidens Egyptens historie. 
Forløbet består af 10 kapitler:
  • Kapitel 1 giver ved hjælp af en tidslinje et overblik ovre de ca. 3000 år, man regner for Det gamle Egypten.
  • Kapitel 2 fortæller om Nilen, og hvordan den skabte grundlag for det egyptiske samfund og kultur.
  • Kapitel 3 handler om egypternes handel med andre lande.
  • Kapitel 4 beskriver udviklingen af egypternes skriftsprog, hieroglyffer.
  • Kapitel 5 præsenterer faraoens status og funktion.
  • Kapitel 6 præsenterer nogle af egypternes mange guder og fortæller, hvordan deres rolle og funktion ændrede sig.
  • Kapitel 7 fortæller om egypterens opfattelse af, hvad der skete i deres efterliv, og hvordan de forberedte sig til det.
  • Kapitel 8 handler om pyramiderne, der var de ældste gravpladser for afdøde faraoner. 
  • Kapitel 9 fortæller om Kongernes Dal, som blev faraonernes begravelsesplads fra omkring 1500 f.v.t.
  • Kapitel 10 behandler barnekongen Tutankhamon, der også er et kanonpunkt.
I alle kapitler er der opgaver eller kilder med spørgsmål, der lægger op til, at eleverne er medskabere af historier om Det gamle Egypten.

I gang med forløbet

Nogle elever i 5.-6. klasse har været i Egypten eller på fx Nationalmuseet eller Glyptoteket og set artefakter fra oldtidens Egypten. Flere har – måske gennem computerspil og film – et sporadisk kendskab til Det gamle Egypten.


Under alle omstændigheder er det oplagt at bruge elevernes forhåndsviden som indgang til arbejdet med forløbet. Denne forhåndsviden kan fx synliggøres ved en proces med brainstorm, hvor grupper på fire elever på fem minutter noterer alt, hvad de mener at vide om Det gamle Egypten. Bagefter samler og systematiserer læreren elevernes noter.

I introduktionen til forløbet kan læreren bruge en stumfilm fra en ældre udstilling om Tutankhamon. Den varer 6:44 min. Som oplæg kan eleverne få spørgsmål som:

  • Hvilke genstande ser I på filmen?
  • Hvad er de lavet af, og hvad er de mon brugt til?
  • Hvor og hvornår tror I genstandene er fra?
Elevernes svar kan bruges til at skabe nysgerrighed og interesse for at arbejde med emnet, og evt. få dem til at formulere spørgsmål, som de gerne vil have svar på.

Lektionsplan

Her følger et bud på en lektionsplan til arbejdet med forløbet om Det gamle Egypten. Lektionsplanen er vejledende i forhold til timetal og udvælgelse. 

Der må tages højde for, at eleverne arbejder med læsning eller færdiggørelse af opgaver som lektie.

Skriften i fed angiver kapitler
Skriften i kursiv angiver kilder m.m.

Klik her for at hente den skrivbare lektionsplan og gemme den på din egen computer.

DET GAMLE EGYPTEN PÅ 8 LEKTIONER

Lektion Indhold
1 lektion Aktiviteter foreslået under ”I gang med forløbet”.
Drøftelse af mål og undervisningsaktiviteter.

Egyptens lange historie. Tidslinjen præsenteres. Enkelte brud fremhæves. Den tidsmæssige varighed (3100 f.v.t. til 30 f.v.t.) kan sammenlignes med en tilsvarende længde af dansk historie – fra midten af bronzealderen til nutiden. Læreren kan evt. bruge et interaktivt kort til at vise ændringer af Egyptens geografiske udstrækning.
2. lektion Livet ved Nilen

Klassesamtale om Nilens betydning.

Forslag til spørgsmål:
  • Hvorfor mon åer og vandløb i Danmark ikke har den samme betydning for landbrugte, som Nilen havde og har for det egyptiske landbrug?
  • Hvad har betydning for udbyttet for danske landmænd?
Arbejder med opgaverne (Lav spørgsmål til kalenderen og vanduret, og diskuter på klassen)
3. og 4. lektion Handel med andre lande

Læreren kan på et kort over Middelhavsområdet vise, hvor de nævnte steder er.

Forslag til spørgsmål:
  • Nævn eksempler på varer som egypterne handlede med.
  • Se billederne af skibene. Hvordan sejlede de, og hvordan styrede man dem?
Arbejd med opgaven (Vigtige handelsruter)

Arbejd med kilderne (kilde 1: Varer fra Egypten, kilde 2: Røvere og kilde 3: Sørøvere)


Hieroglyffer

Læreren kan fortælle, at der findes mange forskellige alfabeter i verden. Det længste har over 70 bogstaver.

Forslag til spørgsmål:
  • Hvorfor mon det først var i bondesamfund, at man udviklede et skriftsprog?
  • I Danmark begyndte man at leve som bønder for 6000 år siden. Men det er kun i det sidste ca. 1000 år, at skriftsproget har været udbredt. Hvad kan forklaringen være på det?
Arbejd med opgaven (Find guderne!)

Vælg ”remix” for at få en kopi af Pixton-siden, de kan arbejde med. Billederne af guderne finder eleverne på nettet.
5. lektion Farao – konge og gud

Forslag til spørgsmål:
  • Hvad er forskellene på en egyptisk farao og en europæisk konge?
  • Hvordan blev man farao i Egypten?
Arbejd med opgaven (Hvad betyder ordet farao?)
6. lektion Guder og tro

I teksten kan eleverne læse, at guderne forandrede sig. Klassedrøftelse om, hvordan religion ændrer sig.

Forslag til spørgsmål:
  • Sammenlign de egyptiske guder, og hvordan de blev dyrket med den religion, du kender.
Arbejd med opgaven (Skriv med hieroglyffer)

Livet efter døden

Forslag til spørgsmål:
  • Sammenlign egypternes forestilling om, hvad der skete efter døden med en religion, du kender.
Arbejd med kilden (kilde 4: Osiris dom)

Arbejd med opgaven (Tal med en klassekammerat)

7. lektion Pyramiderne

Forslag til spørgsmål:
  • Hvad viser det om egypternes religion, at de byggede pyramider til faraoerne?
Vis filmen Pyramiden bygges (eng.) (21:31 min.). På grund af sproget er det hensigtsmæssigt, at læreren hjælper med visse oversættelser. Filmen er et bud på, hvordan pyramiderne blev bygget. Sammenlign med teorierne i faktaboksen ’Mange teorier’.

Arbejd med opgaven (Find oplysninger om nogle vigtige pyramider)
8. lektion Kongernes Dal

Forslag til spørgsmål:
  • Hvilken forklaring giver teksten på, at man begyndte at begrave faraoer i Kongernes Dal?
  • Hvordan vil du finde ud af, om det faktisk lykkedes at holde gravene i Kongernes Dal hemmelige? (Læreren kan fortælle, at de fleste grave i Kongernes Dal faktisk har haft besøg af gravrøvere).
Tutankhamon

Vis filmen klippet med gamle optagelser af Howard Carters fund (eng.) (8:15 min.)

Forslag til spørgsmål:
  • Hvorfor mon Tutankhamon er så berømt, når man ikke ved så meget om ham?
  • Læs om teorierne om Tutankhamons død. Hvad mener du, at forskerne skulle finde for at kunne fastslå den endelige sandhed om hans død?
Arbejd med kilden (kilde 5: Låget på kisten)

Evaluering

Består af en multiple choice og elevernes evaluering af mål og arbejdsproces.


Forløbets tilrettelæggelse
Klassen kan følges ad i arbejdet med kapitlerne. En anden mulighed er, at hovedparten af forløbet efter en introduktion til Det gamle Egypten fx med brug af kapitel 1 og 2 organiseres som gruppearbejde ud fra delemner som:

  • Handel med afsæt i kapitel 3.
  • Hieroglyffer med inddragelse af kapitel 4.
  • Faraoen med brug af kapitel 5 og 10.
  • Egyptiske guder og religion med afsæt i kapitel 6 og 7.
  • Pyramiderne og Kongernes Dal med inddragelse af kapitel 8 og 9.

For at øve eleverne i at formulere problemstillinger kan hver gruppe stille 2-3 spørgsmål til deres delemne, hvor mindst ét skal indledes med ”Hvorfor …”.

Det er oplagt at supplere arbejdet med bøger fra skolebiblioteket, fx Hanne Guldberg Mikkelsens Tutankhamon og Inger Byrjalsens Det gamle Egypten, begge fra serien De små fagbøger.

Læringsmål

Forslag til læringsmål efter 6. klasse står formuleret til eleverne i en selvstændig mål-boks på forløbsforsiden. De elevhenvendte mål baserer sig på nedenstående kompetenceområder og forslag til læringsmål for forløbet. Herefter følger endnu et skema, der kæder forslagene til læringsmål sammen med formuleringerne af de relevante kompetenceområder samt færdigheds- og vidensmål i forenklede Fælles Mål.

Læringsmål efter 6. klasse

Kronologi og sammenhæng
  • Eleven kan give eksempler på brud i Det gamle Egyptens historie
  • Eleven kan give eksempler på forhold i Det gamle Egypten, der stort set ikke ændrede sig
  • Eleven kan fortælle om Tutankhamon
  • Eleven kan med brug af Tutankhamon som tidsmæssigt fikspunkt placere begivenheder og personer fra Det gamle Egypten
Kildearbejde
  • Eleven kan udarbejde relevante spørgsmål til forløbets kilder
  • Eleven kan bruge sine spørgsmål til at analysere og tolke kilderne
  • Eleven kan læse kilder om Det gamle Egypten og fortælle, hvad de handler om
  • Eleven kan forholde sig til skriftlige kilder om Det gamle Egypten
Historiebrug
  • Eleven kan gøre rede for, hvorfor Tutankhamon i dag er en af de mest kendte faraoer
  • Eleven kan forklare, hvilken betydning fortællingerne om Tutankhamon har for vores forståelse af Egypten i dag

Forenklede Fælles Mål og omsætning af mål

Forløbet: Det gamle Egypten - efter 6. klasse

Kompetenceområder- og mål  Færdigheds- og vidensmål 
Kronologi og sammenhæng

Eleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder
  • Eleven kan identificere brud og kontinuitet i historien
  • Eleven har viden om væsentlige træk ved historiske perioder
  • Eleven kan bruge kanonpunkter til at skabe historisk overblik og sammenhængsforståelse
  • Eleven har viden om kanonpunkter
Kildearbejde

Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber til at redegøre for fortolkninger af fortiden
  • Eleven kan formulere enkle historiske problemstillinger
  • Eleven har viden om kriterier for opstilling af enkle historiske problemstillinger
  • Eleven kan læse historiske kilder og udtrykke sig mundtligt og skriftligt om deres indhold og formål
  • Eleven har viden om fagord og begreber og historiske kilders formål og struktur
Historiebrug

Eleven kan perspektivere egne og andres historiske fortællinger i tid og rum
  • Eleven kan analysere brug og funktion af fortalt historie
  • Eleven har viden om særtræk ved fortalt historie

Eksempler på færdigheds- og vidensmål omsat til læringsmål 

Eleven kan identificere brud og kontinuitet i historien
  • Eleven kan give eksempler på brud i Det gamle Egyptens historie
  • Eleven kan give eksempler på forhold i Det gamle Egypten, der stort set ikke ændrede sig

Eleven kan bruge kanonpunkter til at skabe historisk overblik og sammenhængsforståelse
  • Eleven kan fortælle om Tutankhamon
  • Eleven kan med brug af Tutankhamon som tidsmæssigt fikspunkt placere begivenheder og personer fra Det gamle Egypten
Eleven kan formulere enkle historiske problemstillinger
  • Eleven kan udarbejde relevante spørgsmål til forløbets kilder
  • Eleven kan bruge sine spørgsmål til at analysere og tolke kilderne

Eleven kan læse historiske kilder og udtrykke sig mundtligt og skriftligt om deres indhold og formål

  • Eleven kan læse kilder om Det gamle Egypten og fortælle, hvad de handler om
  • Eleven kan forholde sig til skriftlige kilder om Det gamle Egypten
Eleven kan analysere brug og funktion af fortalt historie
  • Eleven kan gøre rede for, hvorfor Tutankhamon i dag er en af de mest kendte faraoer
  • Eleven kan forklare, hvilken betydning fortællingerne om Tutankhamon har for vores forståelse af Egypten i dag

DR skole: Børnenes verdenshistorie: Tutankhamon 

https://www.dr.dk/skole/historie/tutankhamon 
Radiofortælling om Tutankhamon på ca. 7 min. med opgaver til. 

Film fra CFU: På sporet af mennesket bag mumien 

http://hval.dk/mitcfu/materialeinfo.aspx?idnr=TV0000019898 
Engelsk dokumentarfilm med danske undertekster om mumier. 
Varighed: 52 min. 

Undervisningsmateriale fra Glyptoteket: Den gyldne konge – Ægypten på Tut-ankh-amons tid
www.glyptoteket.dk/undervisning/egypten-paa-tutankhamons-tid/
Undervisningsmateriale: Den gyldne konge. Ægypten på Tutankhamons tid samt en lærervejledning. Materialet kan anvendes som oplæg til et besøg på Glyptoteket eller som en selvstændig enhed, der uden museumsbesøg kan anvendes i forbindelse med elevernes egne studier af det gamle Ægypten.