Handel med andre lande

Egypterne byggede både for mange tusinde år siden. Først sejlede de på Nilen i både af papyrusrør. Senere fik de ceder-træ fra Libanon. Så begyndte de at bygge skibe, der kunne sejle på havet. 
Jagt på Nilen. Skriveren Nebamun levede omkring 1350 f.v.t. Her ses han sammen med sin familie på jagt efter fugle. Han står på en lille båd af papyrusrør. Det var den type både, egypterne byggede først. Foto: Gyldendal.
Ud i verden

Egypterne sejlede ikke kun på Nilen i papyrusbåde. De begyndte også at bygge store skibe, der kunne sejle på havet. Det gav mulighed for at rejse ud i verden og handle med andre lande. 

Egypterne medbragte fx papyrus og korn. Det solgte eller byttede de til andre varer. Det kunne være madvarer som æbler, figner, dadler og vin. De købte også forskellige kornsorter. Kornsorterne var anderledes end dem, de kendte i forvejen. Og de købte heste og kvæg. På den måde kom nye ting til Egypten. 

Ved det Røde Hav er der fundet en havneby. Egypterne kaldte byen Saww. I dag hedder den Wadi Gawasis. Her er der fundet rester af meget store skibe, der kunne sejle på havet. Skibene er bygget af planker, der blev slæbt gennem ørkenen af mænd og æsler. Ude ved kysten blev plankerne samlet til skibe. Skibene kunne være over 20 meter lange. Skibene havde sejl og årer. Så kunne de også sejle, når det ikke blæste.  

Ved byen er der også fundet kasser, hvor der har været handelsvarer i. På kasserne er der hieroglyffer. De viser, at nogle af varerne kom fra landet Punt. Punt var et land, som egypterne gerne ville handle med. Der kunne de fx købe guld, elfenben og myrra til at lave røgelse af. Fra Punt kom også planker af træ. Det var en værdifuld vare for egypterne. For deres egne palmetræer kunne ikke bruges til at bygge skibe af.  

Vi ved ikke præcis, hvor Punt lå. Forskerne mener, at Punt lå i det nuværende Etiopien eller Eritrea.

Handelsruter. Kortet viser nogle af de handelsruter vi kender fra det gamle Egypten. Byen Byblos ligger i dag i Libanon. I antikken var det en af de store fønikiske byer, og egypterne handlede der med fønikerne. Men byen er ældre end fønikerne, måske helt op til 7000 år gammel. Billede: Martin Bassett / Gyldendal. 2017.

Kilde 1

Varer fra Egypten

Flere egyptiske handlende skrev på papyrus om deres rejser, og hvad de handlede med. I 1100-tallet f.v.t. rejste tempelpræsten Wenamen ud for at købe tømmer til et begravelsesskib. Wenamen sendte bud til Egypten efter en række varer. Varerne kunne han bytte med i Byblos, der lå i det nuværende Libanon.

”Nesbanebded og Tentamun sendte
4 krukker med guld
5 krukker med sølv
10 stk. sengetæpper af kongeligt linned
10 slør af fint linnede fra Øvre Egypten
500 måtter
20 sække linser
30 kurve med fisk
500 måtter
500 okse-huder
Sengetøj fra Øvre Egypten.”

Kilde: http://www.reshafim.org.il/ad/egypt/trade

Spørgsmål til kilde 1

  1. Hvad viser kilden om de varer, der blev fremstillet i Egypten?
  2. Hvilke varer sælger Egypten i dag?

Spørgsmål til kort

Sammenlign kortet herover med et moderne kort. 

Hvilke lande (nuværende navne) handlede egypterne med?
Skibsmodel. Skibet er en model af de skibe med sejl, som egypterne brugte til længere ture. Det er en gravgave fra ca. 2000 f.v.t. På den måde kunne ejeren have sit skib med i Dødsriget. Også Tutankhamon fik skibe med i graven, hele 35 stk. havde han til sit liv efter døden. Der er også fundet skibe i fuld størrelse i grave, der tilhørte faraoner og rige egyptere. Skibe og handel var vigtigt for egypterne. Foto: Ashmolean Museum / Bridgeman Art Library.

Kilde 2

Sørøvere

”[...] I nærheden af […] (ved den nuværende Arabiske Golf), er et land, som er tæt befolket, og som er rig på kvæg. Øerne Tiran og Sanafir, der ligger i nærheden, er beboet af folk, der tidligere levede uden at forulempe andre, men i den sidste tid har de udført røveriske krigsførelse i flåder mod skibe der sejlede forbi.”

(Kilde: http://www.reshafim.org.il/ad/egypt/trade)

Spørgsmål til kilde 2

  1. Hvor ligger øerne Tiran og Sanafir?
  2. Hvorfor var øerne gode steder at drive sørøveri fra?