3000 års historie

Det gamle Egyptens historie er en periode på 3000 år. Her på tidslinjen kan du se lidt om, hvad der skete i Egyptens oldtid.
Egypten har en lang historie. Tidslinjen viser kun nogle af de mange ting, der er sket.
Tidslinje fra ca. 3100 fvt. til ca. 1458 fvt. Billede: LindGraphics / Gyldendal.
  • Ca. 3100 f.v.t. blev Egypten samlet som rige og fik for første gang en farao. 
  • Ca. 3000 f.v.t. begyndte egypterne at bruge hieroglyffer. 
  • Ca. 2700 f.v.t. blev farao Djosers pyramide bygget. Det var den første pyramide i Egypten. Ca. 100 år efter blev den store pyramide ved Giza bygget.
  • Ca. 1530 f.v.t blev Kongernes Dal ved Theben den nye kongelige begravelsesplads. Farao Amenhotep I var måske den første farao, der blev begravet her og ikke i en pyramide.
  • Ca. 1478-1458 f.v.t. var Hatshepsut farao. Hun var den første kvinde, der var farao. Hun skulle hjælpe sin stedsøn med at være farao, fordi han var meget ung. Men selv efter han blev voksen, blev Hatshepsut ved med at være farao.
Tidslinje fra ca. 1336 fvt. til ca. 196 fvt. Billede: LindGraphics / Gyldendal.
  • Ca. 1336-1327 f.v.t var Tutankhamon farao. Han var kun 8 år, da han blev farao efter sin fars død.
  • Ca. 1279-1213 f.v.t. var Ramses d. 2 farao. Han bliver også kaldt Ramses den Store. Han byggede bl.a. det store tempel Abu Simbel med fire 20 meter høje statuer af sig selv.
  • Ca. 750 f.v.t regerede sorte farao’er, der stammede fra Nubien. Egypten og Nubien var et stort rige. Den mest magtfulde af de sorte farao’er var Taharqua, der regerede ca. 690-664 f.v.t. 
  • 332 f.v.t erobrede Alexander den Store Egypten. Han grundlagde byen Alexandria ved Middelhavet. Efter Alexander døde, gjorde generalen Ptolemæus sig selv til farao. 
  • 196 f.v.t blev Rosetta-stenen skabt. Indskrifterne er på både egyptisk og græsk. På det tidspunkt brugte man nemlig begge sprog i Egypten. Folket talte egyptisk, men de nye farao’er fra Ptolemæus’ familie nægtede at tale det.
Tidslinje fra 51 fvt. til 1968. Billede: LindGraphics / Gyldendal.
  • 51 f.v.t blev Kleopatra farao sammen med sin bror. Men Kleopatra ville ikke dele magten, og der var mange konflikter i landet. 
  • 47 f.v.t. allierede Kleopatra sig med Cæsar og Rom. Cæsar var diktator i Rom og meget magtfuld. Året efter fødte Kleopatra en søn, der hed Cæsarion. Det betyder lille Cæsar.  
  • 30 f.v.t. begik Kleopatra selvmord. Hendes søn Cæsarion var farao i kort tid, før Egypten blev en provins i Romerriget. 
  • Ca. 300 e.v.t. holdt egypterne helt op med at bruge hieroglyffer.   
  • I 1922 fandt englænderen Howard Carter Tutankhamons grav i Kongernes Dal.

Tal om Egypten

Er der nogen i klassen, der har været i Egypten?

Hvad ved I allerede om Egypten?