Arbejd med kilder

En kilde kan være med til at fortælle os om fortiden. En kilde kan være mange ting. Det kan fx være en tekst eller en film. Det kalder man for talende kilder. En kilde kan også være en genstand, en statue eller et mindesmærke.  Det kalder man for tavse kilder.

Arkæologen bruger ofte ting fundet i jorden som kilde. Historikeren bruger ofte tekster og bøger, men også fx billeder, ting eller film.

Af Jens Aage Poulsen
Hvad ser pigen på? Har du prøvet at se noget på et museum, som du ikke kunne få forklaret hvad var – eller hvor kom fra? Kilder kan hjælpe os med at finde svar. Men vi kan ikke få svar på præcist, hvordan noget var. Vi kan kun komme så tæt på, som kilderne tillader. Foto: praetorianphoto / iStock.
Kort film om kildekritik 

I 1500-tallet blev der bygget et skib på Skanderborg Sø. 

Hvem besluttede det? Var det Frederik 2. eller hans søn Christian 4.?

Rigsarkivet har lavet filmen, der fortæller om kilder til skibets bygning.

Mål

  • Du kan forklare forskellige kildetyper og deres anvendelse
  • Du kan anvende kildekritiske begreber til at analysere kilder
  • Du kan udvælge kildekritiske begreber til forskellige slags kilder
  • Du kan fortælle om indholdet af historiske kilder
  • Du kan forklare formålet med bestemte historiske kilder