Spæk, kaffe og krydderier 
- varer fra kolonierne 

Hvad drømmer du om at eje? Hvad giver status for dig? Er det en ny iPhone? Eller noget bestemt tøj? I gamle dage gav det status at have tøj af silke eller fx kaffe, kakao, sukker og krydderier. 

Det var dyre varer, der kom fra fjerne lande, fx kolonierne. Nogle af tingene kalder vi stadig for kolonial-varer.

Af Lene P. Jørgensen
Varer fra de danske kolonier Verdenskortet viser, hvor Danmarks kolonier lå. Har du besøgt nogle af de steder? Kortet er lavet af Tine Lind/Lind Graphics.

I dette forløb skal du arbejde med:

  • Hvorfor man jagtede de eksotiske varer.
  • Hvorfor der var status ved varerne fra kolonierne.
  • Hvilke varer der kom fra de forskellige lande.
  • Hvordan varerne kom med tilbage til Danmark.
Lav en reklame
Du kan afslutte forløbet med at lave en reklame for en af varerne fra kolonierne. 
Det må gerne være en reklame, der ligner noget fra kolonitiden. 
Men det kan også være en reklame, der passer til nutiden.

Mål for dit arbejde

  • Du kan fortælle, hvilke varer, der kom fra kolonierne og hvor de kom fra
  • Du kan sammenligne status-varer i kolonitiden med i dag
  • Du kan bruge kilder til at fortælle om kolonialvarerne.
  • Du kan lave et produkt, der fortæller en bestemt historie til en bestemt målgruppe.
Tal med din lærer om dine mål for arbejdet.